Heavy Duty - sværvægteren indenfor bølgepap

Lad os begynde i bølgepappens vugge, i England. Her indleveredes den første patentregistrering på bølgepap allerede i 1856 af herrerne Edward Healy og Edward Allen. De havde dog ikke emballage i tankerne da de lavede deres produkt - bølgepappen blev brugt som hattebånd!

Det var "først" i 1890 i USA at den første papkasse blev produceret og som med så mange andre ting, siges opfindelsen at være et "uheld" . Robert Glair, som egentlig var papirposeproducent, opfandt den færdigskårne, flade model som bukkes til en kasse.

Stærk, sej og beskyttende ved temperaturskift

Bølgepap er en genial konstruktion.

Den er bygget op af flere lag: en bølgeformet midterdel som kaldes for "fluting" (fra det engelske ord flute=fløjte) og som består af korte fibre som gør den stiv og modstandsdygtig overfor tryk. Det flade paplag kaldes for "lineren" og bliver produceret af lange fibre for at gøre den stærk og sej.

Denne kombination gør at bølgepap er god til at klare tyngder og da luften cirkulerer frit i bølgerne, er produktet godt beskyttet ved temperaturvariationer.

Foruden at bølgepap har forskellige tykkelser, deler man den op i enkelt, dobbelt og trippel-kvaliteter dvs. en-, to- eller trelagskvalitet.

Der skal 12 maskiner til

Selv om det måske lyder som om bølgepap er en forholdsvis enkel konstruktion, består produktionsmaskinen "The Corrugator", af hele 12 forskellige maskiner. Forløbet sker i en kontinuerlig proces, hvor pappen til sidst kommer ud som meget store ark.

Miljøvenlig

Bølgepap er en miljøvenlig emballage, lavet af papir som enten er produceret af nye eller genbrugte cellulose fibre. Faktisk genbruges op til 85 % af bølgepappen og bølgepapfibre kan bruges op til 7 gange før de mister sin spændstighed. Limen i pappen laves af naturprodukter, hvor den mest almindelige råvare er majs!

Heavy Duty - sværvægteren

Men videre til Heavy Duty-pappen, den allerstærkeste papkvalitet. En almindelig papkasse er 3-4 mm tyk - Heavy Duty-kvaliteterne er fra 9 til 15 mm tykke. Yderlineren er oftest en Hydrokraftliner som er vejrbestandig, dvs. at den kan modstå vand. Ikke kun lidt fugt eller nogle regndråber , men faktisk kan en kasse STÅ i vand i mange timer, uden at vandet trænger ind. Derfor er flere af Farusas kvaliteter godkendt til oversøisk transport af det tyske BFSV institut.

En Heavy Duty-kasse klarer også fald, vibrationer, tryk og temperaturvekslinger, hvilket gør den særdeles velegnet som eksportemballage. Da pappen er så kraftig, at den ofte er lige så stærk som træ, kan man også behandle den som træ.

Papemballagerne kan, hvis det ønskes, forstærkes med f.eks. trægavle, forsynes med forskellige låsemekanismer, fores med skum, kombineres med rustbeskyttende produkter, ja stort set kan emballagen skræddersyes lige som man vil have den.

En af de større modeller

Farusa emballage´s mest brugte Heavy Duty-kvaliteter er altså op til 15 mm tykke. Det betyder selvfølgelig at pappen er dyrere end emballage i almindelig pap. Men da emballagerne er meget slidstærke og ofte skal sikre produktet mod transportskader rundt om hele jorden, skal det jo være stærkt.

Desuden kan emballagerne genanvendes. Faktisk er der en af vores kunder som har brugt de samme emballager i over 20 år! Og da pap er lettere end træ, er der mange der hellere bruger Heavy Duty emballager til luftfragt, da det er meget billigere.

Når du bruger Heavy Duty emballagen fylder kasserne nærmest ingenting på lageret, sammenlignet med træemballage og når din kunde har pakket produkterne ud, kan emballagen enten genanvendes eller smides ud til genbrug.

Nogle Heavy Duty-kasser

Andre vælger Heavy Duty på grund af eksportreglerne for træ, ISPM 15, hvor Heavy Duty papemballage er en oplagt non-wood løsning. (se artikel i dette nyhedsbrev). Foruden den lavere fragt, er selve produktionen ofte hurtigere end ved træemballage, da emballagerne jo kan serieproduceres hurtigere og billigere end træemballager ved de mellemstore og større serier.

En "almindelig" papkasse?

Papemballager opdeles i så kaldte fefco-koder, hvor hver model har sin egen kode. Møder bundflapperne hinanden eller overlapper de? Er der frontflap eller udstansninger? Ja, det ER en hel videnskab!

Emballagerne kan selvfølgelig også skræddersyes. Det kan være til følsomt elektronikudstyr, f.eks. en instrumentdel til en flyver som skal sendes til Japan og absolut ikke må gå i stykker og hvor emballagen skal være meget præcis. Eller en tung maskindel som skal ligge helt fikseret i emballagen. Der findes mange forskellige slags indlæg som sørger for at produktet ligger 100% beskyttet.
En af vores mest populære Heavy Duty-emballager er Wrap around-kassen. Som navnet "svøb-om" antyder, bukkes emballagen omkring produktet.

Wrap-aroundkasse med skum

Enten kan wrap-aroundkassen leveres helt færdig så produktet blot skal lægges i eller så kan man ud fra en "råmodel" skære den til efter længde direkte på lageret. En anden løsning som mange bruger, er svøb og låg. Produktet kan f.eks. placeres på en palle, svøbet sættes rundt omkring og til sidst påsættes et låg og emballagen strappes. Ja, variationerne er nærmest uendelige. Og pallen, ja den kan selvfølgelig også være lavet af Heavy Dutypap.
Størrelsesmæssig findes der næsten ingen begrænsninger, foruden at kassen skal kunne komme ud gennem porten i vores fabrik.

Edward Healy og Edward Allen ville nok have glædet sig, den gang i England 1856, hvis de havde vidst hvordan bølgepap ville udvikle sig de efterfølgende 150 år.

[ Til toppen ]

Om de er stærke?

Vermiculite - miljøvenligt pakkefyld

En messestand i... bølgepap?

3 nye UN 4GV standardkasser

Og vinderne er.........

Ny medarbejder - Gökhan

De nye eksportregler - ISPM 15

Heavy Duty - sværvægteren indenfor bølgepap

Jette - styr på bogholderiet siden 1980